SKOLEN / POLITIKKER
Skolens politikker
Skolen har formuleret klare politikker for de områder, hvor struktur og fælles forståelse er vigtig: kost, mobning og seksualitet. Politikkerne gælder for alle elever og medarbejdere.
Spring til politik:
POLITIK 01
Kostpolitik
Skolens produktionskøkken laver mad til alle elever og ansatte. Vi tilbereder seks måltider om dagen med fokus på variation, sundhed og mængde.
Eleverne er på skift med i køkkenet, hvor de hjælper med at gøre klar til hovedmåltiderne. De tilbereder mad, rydder af, vasker op og holder området rent. Det er en del af skolens køkkentjans-ordning.
HVORFOR
På RFFE oplever eleverne, at alle er vigtige i fællesskabet for at få tingene til at lykkes. Eleverne er blandet fra fag- og efterskolen i køkkentjansen — alle har en plads, og man lærer hinanden at kende i et arbejdsfællesskab.
POLITIK 02
Antimobbepolitik
På skolen har vi et antimobbe-team bestående af tre personer. Teamet kan benyttes af elever og undervisere, der gerne vil have ekstra tid og støtte til fordybelse i mobbeproblematikker.
FOREBYGGELSE
Vi forebygger mobning gennem konkret undervisning:
- Undervisning i digital mobning og strafferammen for overtrædelser
- Undervisning i social træning, personlig udvikling og kommunikation
- Fælles arrangementer, hvor elevrådet står for aktiviteter, og ansatte står for undervisning — sammenhold og fællesskab er i centrum
HÅNDTERING AF KONFLIKTER
Når en konflikt opstår, lytter vi til og anerkender de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold. Vi vurderer, om kontaktlæreren, forældre eller antimobbe-teamet skal kontaktes — og sørger for, at relevante personer er en del af løsningen.
ANTIMOBBE-TEAMET
Tre medarbejdere udgør skolens antimobbe-team. De kan kontaktes af både elever og kollegaer. Henvendelse sker via kontaktlærer eller direkte på skolens kontor.
POLITIK 03
Seksualpolitik
Skolen har en formuleret seksualpolitik, der beskriver rammer og forventninger for adfærd og samvær mellem elever, og mellem elever og medarbejdere.
Politikken dækker spørgsmål om grænser, samtykke, hjælp ved overgreb og samværsregler i kostskolemiljøet. Den er udleveret til elever og forældre ved skolestart, og medarbejdere er trænet i at arbejde efter den.
DEN FULDE POLITIK
Den fulde seksualpolitik kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor. Den udleveres også til alle nye elever og forældre ved skolestart.
Har I spørgsmål til skolens politikker, eller mangler I specifik dokumentation? Skriv til kontoret, eller book et personligt forbesøg.
